Jiu-Jitsu handler om selvforsvar, og er opbygget ud fra den filosofi at system og teknikker skal tilpasses til den enkelte person.
Træningen kan variere meget. Generelt trænes der selvforsvar i alle afstande: kamp på afstand, stående med greb i modstanderen og gulvkamp.
Jiu-Jitsu benytter sig af en karate-del og en Judo-del, men beskæftiger sig ikke nævneværdigt med bevægelseslæren fra aikido.
Der arbejdes ikke med basis teknikker i så stor stil som Ju-Jutsu, og den enkelte person træner de teknikker der ligger naturligt og som har en udslagsgivende effekt ved anvendelse. Konkurrencedelen er helt tilsvarende Ju-Jutsu. Konkurrencemæssigt taler vi i Danmark nemlig om Ju-Jitsu, hvor der dystes i “Duo Games” og “Fighting”. Pensumet i Jiu-Jitsu er ikke fastlagt på samme måde som Ju-Jutsu og Judo, hvor man som udgangspunk altid skal kunne demonstrere fastlagte teknikker.
I Jiu-Jitsu kunne en del af en graduering være, at vise fire (vilkårlige) angreb til hovedet, hvor det i Judo og Ju-Jutsu kunne være, at vise teknik #1, teknik #2 og teknik #3.

Facts: kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader.